PKA har ca. 7.000 lejemål rundt om landet, hvoraf knap 50% er udlejet til PKA-medlemmer. PKA investerer i forskellige boligtyper, og det giver medlemmerne mulighed for at leje en bolig, der passer til deres behov.
Investerer i Gellerup
Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er i gang med at udvikle Gellerup til en mere socialt sammenhængende og attraktiv bydel at bo i. Som den første institutionelle investor gik PKA i 2018 ind i Gellerup og investerede i at bygge ca. 190 blandede boliger, som forventes at stå færdige i 2020.
Mangfoldigt Grønttorvet
Mangfoldighed og grønne områder er gennemgående temaer for Københavns nye bydel, Grønttorvet, som PKA opfører sammen med FB-gruppen.
Bydelen indeholder både almene-, leje-, andels- og ejerboliger fordelt på lejligheder, studieboliger, seniorbofællesskaber og rækkehuse. 900 af boligerne er PKA-lejemål.